GRIFFON BRUXELLOIS, FCI nr 80
GRIFFON BELGE, FCI nr 81
PETIT BRABANCON, FCI nr 82

Oprindelsesland: Belgien

Anvendelse: Lille vagt- og selskabshund.

Klassifikation: FCI Gruppe 9 (Selskabshunde), Sektion 3 (Små, belgiske hunde). Uden brugsprøve.

Historie: Disse tre racer (Griffon Bruxellois, Griffon Belge og Petit Brabancon) nedstammer alle fra en lille, ruhåret race kaldet "Smousje", som for århundreder siden opstod i området omkring Bruxelles. I det 19. århundrede blev racen tilført blodlinier fra King Charles Spaniel (Ruby) og Mops, hvad der gav en sort, korthåret pels og lagde den nuværende racetype fast. Disse små hunde var meget årvågne og blev opdrættet for at bevogte køretøjerne og for at holde mus og rotter borte fra staldene. 

I 1883 blev de første Griffon Bruxellois registreret i den belgiske kennelklub’s (St Hubert) stambog. Det var Topsy (reg nr 163) og Foxine (reg nr 164). Omkring år 1900 var disse og andre racer blevet meget populære, takket være kongelig interesse fra dronning Marie-Henriette af Belgien. Mange eksemplarer blev eksporteret til udlandet og medvirkede til racens udbredelse og popularitet.

I 1883 blev de første Griffon Bruxellois registreret i den belgiske kennelklub's (St Hubert) stambog. Det var Topsy (reg nr 163) og Foxine (reg nr 164). Omkring år 1900 var disse og andre racer blevet meget populære, takket være kongelig interesse fra dronning Marie-Henriette af Belgien. Mange eksemplarer blev eksporteret til udlandet og medvirkede til racens udbredelse og popularitet.

Helhedsindtryk: Lille selskabshund, intelligent, harmonisk, opvakt og stolt, robust, næsten kvadratisk, med god benstamme, men alligevel elegant i bevægelse og bygning. Den vækker opmærksomhed ved sit næsten menneskelige udtryk. De to Griffon’er er ruhårede og adskiller sig fra hinanden ved farven, mens Petit Brabancon er korthåret.

Proportioner: Kropslængden fra skulderspids til sædeben er så nær som muligt den samme som skulderhøjden.

Temperament: En lille, harmonisk hund, årvågen og stolt, stærkt knyttet til sin herre, meget vagtsom. Hverken frygtsom eller aggressiv.

Hoved: Hovedet er den mest karakteristiske del af hunden, og den mest påfaldende. Det er ganske stort i forhold til kroppen og har et næsten menneskeligt udtryk. Hos Griffon'er er pelsen ruhåret, udstående og tjavset. Den er længere over øjnene, på næsepartiet og hagen og udgør en "hovedprydelse".

Skalle: Bred og rund, med godt hvælvet pande.

Stop: Meget udtalt.

Næse: Sort, placeret i samme højde som øjnene. Næsen er bred, med godt åbne næsebor. Næsespidsen er tilbagelagt, således at hagen, næsen og panden ligger på linie.

Næseryggen, inclusive næsen, er meget kort, ikke over 1.5 cm. Hos Petit Brabancon virker et korrekt næseparti længere på grund af den manglende lange pels i hovedet. Hvis næsen ikke er opadvendt, eller hvis dens overkant ligger lavere end øjnenes underkant, bliver udtrykket forkert, og begge dele udgør en alvorlig fejl.

Læber: Sorte. Over- og underlæben er i tæt kontakt og stramt sluttende. Overlæben er ikke løs og dækker ikke underlæben. For løse læber ødelægger det ønskede udtryk.

Kæber, bid: Underkæben buer opefter, er bred, ikke tilspidset, og rager frem foran overkæben, dvs at racen har underbid. De seks fortænder i begge kæber foretrækkes regelmæssigt placeret i en lige linie, og de to tandrækker ønskes parallelle. Munden skal kunne lukkes helt, så hverken tænder eller tunge vises. En bred og fremtrædende hage er af stor vigtighed.

Øjne: Ansat langt fra hinanden, store og runde, men aldrig udstående. Brune, så mørke som muligt. Øjenrandene er sorte, og det foretrækkes, at det hvide i øjnene ikke vises. Små eller ovale eller lyse øjne er en fejl.

Ører: Små, højt ansatte, med tilstrækkelig indbyrdes afstand. Ukuperede ører bæres halvt rejste og foldet fremover. For store ører er uønskede, og det samme gælder ører, der bæres hængende ned langs hovedets sider. Kuperede ører er spidse og opretstående. Kuperede og ukuperede ører accepteres på lige fod.
(NB! Kupering er forbudt i Danmark.)

Hals: Middellang. Den glider harmonisk over i skuldrene.

Krop: Kropslængden er praktisk talt den samme som skulderhøjden. Helhedsindtrykket er en lille, kvadratisk, kraftfuld hund.

Manke: Kun let fremtrædende.

Ryg: Lige, kort og stærk.

Lænd: Kort og muskuløs, meget svagt hvælvet.

Kryds: Bredt og fladt, eller kun ganske let hældende.

Bryst: Bredt, med god dybde ned til albuerne. Brystbenets spids er markant, hvad der giver profilen et let fremtrædende forbryst. Ribbenene er godt hvælvede, men brystkassen er hverken tøndeformet eller for fladribbet.

Underlinie: Bugen er let optrukken og flankerne godt markerede.

Hale: Højt ansat og ret højt båret. En kuperet hale er afkortet med 2/3 af sin længde. Ukuperet bæres halen opefter med spidsen pegende mod ryggen, som den dog ikke må berøre, ligesom den ikke må bæres i en krølle. En hale, der er medfødt kort, med knæk eller oprullet over ryggen er en alvorlig fejl.
(NB! Kupering er forbudt i Danmark.)

Lemmer:

Forpart:

Generelt: Forbenene er parallelle, med god knoglekraft og passende bredt stillede.

Skuldre: Skuldervinklingen er normal.

Albuer: Med god tilslutning til kroppen.

Håndrod: Kraftig.

Forpoter: Små og runde, hverken ind- eller udaddrejede. Tæerne er tæt sluttede; sammenvoksede tæer er en fejl. Trædepuderne er tykke og så mørke som muligt. Kløerne foretrækkes sorte, ellers så mørke som muligt.

Bagpart:

Generelt: Bagbenene har god knoglekraft og er stillet parallelt. Vinklerne er i harmoni med forbenene.

 

Knæ: Tilstrækkeligt vinklede.

Haser: Lavt ansatte, hverken for tæt eller for bredt stillede.

Bagpoter: Som forpoterne. Vildkløer er uønskede.
(NB! Fjernelse af vildkløer er forbudt i Danmark.)

Bevægelse: Kraftfuld, parallel bevægelse af lemmerne med godt fraskub fra bagparten. Højt løftede poter eller pasgang er fejl.

Pels:

Hårlag:

• Pelskvalitet: Griffon Bruxellois og Griffon Belge har ruhåret pels med underuld. Pelsen er naturligt hård, let bølget, ikke krøllet, men holdes trimmet. Den skal være lang nok til, at pelsstrukturen kan erkendes. En for lang pels ødelægger omridset og er ikke ønskeligt. En silkeagtig eller uldagtig pels er en grov fejl. Petit Brabancon er korthåret og har en grov, fladtliggende og glansfuld pels, højst 2 cm lang.

• Hos Griffon’erne begynder skæg og moustacher under linien gennem øjne og næse og går fra øre til øre. Næseparti og kinder er således dækket af et fyldigt hårlag, længere end kroppens pels. Over øjnene skal pelsen være længere end på resten af skallen og danne øjenbryn.

Farve:

• Griffon Bruxellois: Rød til rødlig. Lidt sort er tilladt på hovedets lange hår.

• Griffon Belge: Sort, black-and-tan. Tan-aftegningerne skal være rene og af ensartet farve. De er placeret på forbenene fra pote til håndrod, og på bagbenene fra pote til haseled. De fortsætter op ad benenes inderside. De findes også på bryst og kinder, på hagen, over øjnene, på indersiden af ørerne, under halen og om anus. Den sorte farve kan være opblandet med rødbrunt, selv om ren sort og black-and-tan foretrækkes.

• Petit Brabancon: Der accepteres de samme farver som hos Griffon’erne. Den har sort maske. Gråt eller "rimfrost" i masken hos ældre hunde nedsætter ikke bedømmelsen.
  Hos alle tre racer tolereres nogle få hvide hår på brystet, men er ikke ønsket.

Størrelse: Vægten ligger fra 3.5 til 6 kg.

Fejl: Enhver afvigelse fra de foregående punkter betragtes som en fejl, hvis betydning for bedømmelsen skal stå i nøje forhold til afvigelsens omfang.

Diskvalificerende fejl:

• Ethvert tegn på aggressivitet eller skyhed.

• Næsen depigmenteret eller af anden farve end sort.

• Tungen konstant synlig (ved lukket mund).

• Skæv (vredet) underkæbe.

• Overbid.

• Andre farver end de i standarden foreskrevne, såsom grå, blå og tan, brun og tan, leverfarvet.

• Hvide aftegninger af enhver slags.

Hunde, som tydeligt viser tegn på fysiske eller adfærdsmæssige abnormiteter, skal diskvalificeres.

Bemærk: Hanhunde skal have to normalt udviklede testikler i pungen.

Dansk Kennel Klubs bemærkning:

Forhold, der påvirker en hunds sundhed negativt, betragtes som en alvorlig fejl.

Standarden udgivet af FCI 5 MAJ 2003.

Oversættelsen godkendt af DKK’s Standard Komité.

NOVEMBER 2003