Hvordan får du og familien et godt liv med jeres hund/e.
At vælge at have hund i sit liv, skal være en velovervejet beslutning. Hunden bliver en del af familien og skal have sin plads i familien. At have hund giver utroig megen glæde, samhørighed, kærlighed, dejlige oplevelser, mulighed for at møde nye mennesker, men det giver også mere rengøring, måske udfordringer med pasning, når man skal noget. Det kan give frustratiioner, når hunden ikke gør, det man gerne vil have den til, eller når hvalpen kommer til at bide lidt i noget.. Alt det skal man også tænke på.
Men som hundeejer synes vi jo, at alle de positive og skønne ting ved at have hund, i høj grad opvejer de mindre sjove ting.
Inden du henter hvalpen, er der lidt fif til, hvordan du kan gøre dig klar
Skriv dig gerne op til hvalpetræning med det samme, at du ved, at du skal have en hvalp.
Husk, at ikke alle træningssteder er lige gode. Jeg anbefaler klart, at du finder et sted, hvor man forstærker og roser ønsket adfærd. Gammeldags hård træning er ikke ok, og hverken sjovt for dig eller hvalpen.
Tiden går og lige pludselig er din hvalp ikke en hvalp længere, den bliver unghund, så voksen hund og så en dag er din hund gammel.
Når du anskaffer dig en hvalp, skal du være klar over, at en dag bliver hvalpen til en gammel og træt hund, og det er dit ansvar som ejer i samråd med din dyrlæge at give din hund fred, når tid er. Og den dag skal du være der sammen med din hund. Din hund har givet dig hele sit hjerte, sjæl og varme igennem alle år, og nu er det dig, der skal give den fred. Det er hårdt, frygteligt hårdt, og den del skal man også overveje, når man anskaffer sin en hvalp.